Velkommen hos hobby trade

Deutch Dansk
 


Litra ME som arbejdsplads - med lokomotivføreren på arbejde

Ove Larsen på vej på arbejde på ME 1521. - Vi stiller os her. Efter planen er det en ME med seks toetages vogne, og så er toget 190 meter langt, så han standser her mellem 180 og 200 meter mærket.
Lokomotivfører Ove Larsen skal på arbejde. Han står i skyggen under Tietgens Bro, og venter på, at regionaltoget til Kalundborg skal komme til syne inde under den store banegårdshal. En halv time forinden er han gået ind ad en hvid dør i kontorfløjen på Københavns Hovedbanegård, der strækker sig ned langs Bernstorffsgade. Oppe på første sal tjekker han, via en computer, ind på arbejde. Der er også tid til at kontrollere posten - to lønsedler og en indbydelse til en medarbejderfest på Viby Kro:
- Det har vi været før. Det er et godt sted.
Tonen mellem de mange lokomotivførere, der lige som Ove Larsen skal på arbejde denne eftermiddag, er venskabelig og munter. Via en anden trappe går Ove Larsen ned i den lave tunnel, der forbinder banegårdens perroner med hinanden. Klokken er 15.20, og der er 14 minutter til, han skal afløse en kollega. Ove Larsen går op på perronen med spor 7 og 8. Normalt kører toget fra spor 8, men denne dag afgår toget i stedet fra spor 6. Så er det godt at være i god tid, og fem minutter inden toget kommer - til tiden, klokken 15.34, er Ove Larsen på plads under Tietgens Bro ved spor 6, midt mellem 180 og 200 meter mærket. Den blå ME 1521 kommer buldrende ind under perronhallen. Lige før toget standser drøner motoren op i omdrejninger, for til sidst at gå ned i tomgang. Det er et specielt særkende for litra ME, der skyldes lokomotivernes regenerative elbremse. Der er fem minutter til afgang. Fem minutter til at hilse på den anden lokomotivfører, få taske, jakke og nøgler på plads. Ove Larsen åbner døren til førerrummet, hvor lokomotivføreren er ved at pakke sammen, og hører, om der er noget unormalt med lokomotivet. Netop ME 1521 har været ude for nogle mindre brande, men efter lokomotivet er blevet vendt om, så det lille førerrum 1 vender mod vest, har der ikke været problemer.

 

Lokomotivføreren har god plads. - Jeg bruger ørepropper, for jeg vil ikke have tinnitus af bulderet fra motoren.
Ove Larsen finder en lille pakke med to orange propper frem fra tasken. Kort efter lyder et højt brummersignal, der rigeligt overdøver motorstøjen. En lang og en kort tone er togførerens signal til afgang, og Ove Larsen drejer et sort håndtag fremad, til det står i stilling 8 - det fremgår af et rødt tal i førerbordet til højre for hastighedsviseren, mens han læner sig tilbage i sædet. Førerbordet er bredt og overskueligt, med hastighedsviseren og en række andre visere for blandt andet trykluftbremsen placeret skrånende midt for, ATC-anlæg til venstre, mens der på den plane del af førerbordet er plads til tjenestekøreplanen og en kop te fra termokanden. Den store 16 cylindrede amerikanske dieselmotor, der står lige inde på den anden side af bagvæggen, drøner op i omdrejninger. Ganske hurtigt begynder det store tog med seks fyldte toetages vogne at trille ud over Hovedbanegårdens mange sporskifter, inden regionaltoget kommer i det rigtige spor ud af byen mod Valby.

Førerrummet i ME 1521.

 

Første stop er Valby. Siden følger Høje Taastrup, Roskilde og Lejre. Stationen i Lejre og det meste af strækningen til næste station, Hvalsø, ligger naturskønt omgivet af træer i efterårsfarverne gul, rødbrun og mørkegrøn. De flotte farver er ensbetydende med løvfald, og bladene lægger sig hurtigt på skinnerne, der bliver glatte, så lokomotivets hjul har svært ved at stå fast. Selv om Ove Larsen sander foran hjulene, hopper og danser ME 1521 flere gange under igangsætningen fra Lejre. En indbygget automatisk hjulslipskontrol skal sikre, at hjulene ikke drejer hurtigere rundt, end lokomotivet kører, men hver gang går der et kort sekund, før den træder i kraft, og det kan mærkes i førerrummet.
- Det er godt, at vi har sandingsanlæg på lokomotiverne, ellers kan det være svært komme op nede fra Lejre med de store tog, når det er glat på skinnerne.
Denne efterårsdag er der dog ingen problemer, og efter et stop i Tølløse, er toget gennemgående til Holbæk.
- Her ligger sporet rigtigt godt, og det kan mærkes. Så er det næsten, som lokomotivet svæver. Ellers er det et problem med den manglende vedligeholdelse af ME’erne. Til at begynde med var ME’erne meget urolige, indtil de fik slingerdæmpere på.
Slingerdæmpere er vandrette støddæmpere, der monteres mellem bogierne og lokomotivets vognkasse.
- Ellers kører ME’erne godt. De er gode til at trække, men efterhånden har de mange småfejl, som skyldes den manglende vedligeholdelse. Det er især fejl på elbremsen, der er problemer med, så vi i stedet må bremse med den konventionelle klodsbremse.

 

Efter Holbæk er der ingen ATC på strækningen. ME-lokomotiverne er DSB’s sidste store diesellokomotiver, og det er meningen, at de skal udrangeres og sælges, lige så snart de italienskbyggede IC4-tog kommer i drift. Det kan ikke betale sig at vedligeholde lokomotiver lige så godt som nye, når de snart skal udrangeres, og det kan mærkes på ME’erne. IC4-togene skal erstatte IC3-togene i intercitytogene, og det er så meningen, at IC3-togene skal erstatte de nuværende lokomotivtrukne og -skubbede regionaltog på Sjælland, der i dag udelukkende køres med ME-lokomotiver. Men så længe IC4-togene ikke er kommet i drift hos DSB, så længe bliver ME-lokomotiverne ved med at køre regionaltog. Efter Holbæk er der ikke længere ATC på strækningen, og Ove Larsen skal nu selv passe på, at han og lokomotivet ikke kører hurtigere, end det er tilladt. Når der køres på strækninger med ATC, sørger ATC-anlægget for, at lokomotivet ikke kører hurtigere, end signalerne tillader. Lokomotivføreren kan på en tynd streg i venstre side af hastighedsmåleren se, hvor langt frem der er fri strækning. Sådan er det ikke, når strækningen ikke har ATC. Så er lokomotivføreren afhængig af den information, han får fra signalerne, der står ved siden af sporet. I tåge kan det betyde, at togene let bliver forsinkede, når lokomotivføreren først kan se signalet i sidste øjeblik, og han derfor bliver nødt til at køre langsomt hen mod signalet, hvis det kan vise stop. Denne efterårsdag er vejret dog højt og klart, men alligevel er der problemer med at se udkørselssignalet i Værslev, så Ove Larsen tager farten af toget. Den fjernstyrede krydsningsstation uden for Kalundborg ligger i en venstrekurve, og et krydsende tog, der holder i spor 2, skjuler signalet, så det først er muligt at se det, da ME 1521 er få hundrede meter fra signalet. Det blinker grønt, og det sorte håndtag skydes endnu en gang op i stilling 8, så regionaltoget kan komme til Kalundborg til tiden.

 

ME 1521 i Kalundborg. - Her må vi kun køre 40 km/t ind på stationen, for der er ingen sikkerhedsafstand efter det sted, vi skal holde. Alle sporene ender i en stopbom. ME 1521 lister langsomt ind over sporskifterne i Kalundborg. Til højre ligger remisen og vaskehallen, hvor regionaltogene bliver rengjort. Til venstre ligger godsbanegården.
- Det er trist at se. Kun tre godsvogne - de to af dem er oven i købet Banedanmarks egne skærvevogne. For få år siden var der masser af gods heroppe, men nu holder det ude på den anden side af hegnet.
Ove Larsen hentyder til de mange lastbiltrailere, der står ved siden af sporene og venter på at komme med færgen til Århus. Lidt efter standser toget helt, kun få meter foran sporstopperen, der afslutter spor 1. Sekundet før toget standser helt drejer han på en sort knap, der sidder i højre side af førerbordet.
- Den frigiver dørene i vognene til den side, jeg vil have det. Først når jeg har drejet på knappen, kan dørene åbnes. Og det skal jeg først gøre, når vi kører under 5 km/t. Ellers kan de alligevel ikke åbnes.
Turen er slut for Ove Larsen - og så alligevel ikke helt. For togstammen kan ikke blive holdende i spor 1, så han går ned i den anden ende af toget, hvor den bagerste vogn er en styrevogn. Derfra kører han togstammen tilbage gennem sporskifterne og over i et opstillingsspor ved siden af vaskehallen, så toget kan blive rengjort til næste dag. Mens han går tilbage til ME 1521, for at stoppe lokomotivets motor, sørger en portør for, at et stort elkabel - kaldet fremmednet - bliver koblet til lokomotivet. Strømmen bruges blandt andet til motorvarme og til at energiforsyne vognene, så de automatiske døre kan åbnes og lukkes af rengøringspersonalet. Det hele tager mindre end et kvarter. Og så er det tid til en pause.

Tekst og billeder af Martin Wilde. Copyright ©: Martin Wilde & hobby trade.

Valid XHTML 1.0! Om hobby trade | Site Map | Kontakt os | ©2004-2010 hobby trade Valid CSS!