Litra Q - den danske standardgodsvogn

Q-vognene var i årtier den mest almindelige danske godsvogn. De første små Q-vogne blev leveret til åbningen af den første jernbane i Jylland, Århus-Randers, i 1862 - men dengang havde de litra F. Vogntypen var inspireret af tidlige engelske godsvogne, da det var engelske entreprenører, som byggede de første jyske jernbaner.

Det var en meget lille godsvogn, som kun kunne laste seks tons. Men allerede fra begyndelsen havde vognene de karakteristika, der kendetegner en typisk Q-vogn: Vognkassen var bygget af vandrette brædder, der stod på højkant. De blev båret af svære lodrette træstolper. Øverst langs hele vognsiden fandtes en række lemme, der kunne åbnes, for at forbedre luftgennemtrækket til de dyr, som vognene typisk befordrede. Der var dobbelte fløjdøre midt på vognsiden og i de gavle, der ikke havde bremsehus. Indvendigt i vognkassen var der en række binderinge langs begge vognsider, så kreaturer og andre levende dyr kunne bindes.

Vognene bliver større

Vogntypen udviklede sig med tiden til at blive "den danske standardgodsvogn." Fra små godsvogne med to fag på hver side af de dobbelte fløjdøre midt på vognsiden, voksede vognene gennem årene. I 1875 kom de første vogne med tre fag på hver side af dørene. Vognene, der fik litra Q og senere QB, kunne laste 15 tons gods. I 1886 kom de første Q-vogne med en bundflade i vognkassen på 16,3 kvadratmeter, men det var først da DSB i 1893 fik leveret Q-vogne med en vognkassehøjde på 3,475 m, der senere fik litra QC, at den typiske danske Q-vogn var født. Denne type Q-vogn bliver ofte kaldt "små Q-vogne" som modstykke til de store Q-vogne af litra QH og QR, men er egentlig en stor udgave af de mellemstore Q-vogne. Forvirret? Det bliver man nemt, når det gælder de mange forskellige Q-vognstyper, men det er denne type Q-vogne, "de små Q-vogne", der danner forbillede for hobby trades modeller af "de små Q-vogne."

Små Q-vogne hos DSB

Forbilledet for hobby trades "små Q-vogne" blev fra 1893 og de næste mere end 20 år frem bygget i meget store mængder til både DSB og de mange nye privatbaner, der skød frem, efter Rigsdagen i 1894 havde vedtaget den første store jernbaneanlægslov. Vognene blev først og fremmest bygget hos Vognfabrikken Scandia i Randers og hos Vulcan i Maribo, men også en del udenlandske fabrikker byggede Q-vogne, da de danske fabrikker ikke kunne følge med de store ordrer.

DSB anskaffede fra 1894 til 1916 1.161 vogne litra QD, som var standard Q-vognen, der kun havde håndbremse på den ene vognside. Mellem 1896 og 1914 fik Statsbanerne 570 vogne af litra QE, som var vogne med skruebremse i bremsehus. QE-vognene havde også vakuumbremse og dampvarmeledning, så de kunne benyttes i persontog og ilgodstog. Endelig købte DSB mellem 1906 og 1913 857 QF-vogne med skruebremse i bremsehus, men til forskel fra QE-vognene havde QF ikke vakuumbremse og dampvarmeledning. Samtlige vogne havde en bundflade på 16,3 kvadratmeter, akselafstand på 3,66 meter og de måtte læsse 12,5 tons gods.

Små Q-vogne ved privatbanerne

De mange nye privatbaner anskaffede også "små Q-vogne" - i alt 874 styk. Det er for omfattende at nævne, hvilke baner der fik hvor mange og hvilke litra de havde, men samlet kan det fortælles, at de sjællandske privatbaner købte 109 vogne mellem 1897 og 1920, jyske privatbaner fik leveret 494 vogne mellem 1899 og 1929, de fynske privatbaner og Langelandsbanen fik 173 vogne mellem 1897 og 1915. Endelig fik privatbanerne på Lolland og Falster mellem 1904 og 1924 98 vogne.

Privatbanerne holdt således fast ved "den lille type," selv om DSB allerede i 1917 gik over til en større type. De sidste "små Q-vogne" blev leveret til Horsens Vestbaner og Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane, da de åbnede i maj 1929. Begge baner fik nybyggede Q-vogne, der var magen til DSB’s litra QD og QF - næsten. For Horsensbanernes vogne var fra starten udrustet med trykluftbremse. Det fik de fleste af DSB’s vogne først under 2. verdenskrig!

Ved privatbanerne fik vognene mange forskellige farver. Flere privatbaner benyttede den samme brune nuance som DSB, men mange privatbaner benyttede forskellige mere rødlige nuancer. På Fyn var privatbanernes Q-vogne grønne, mens de var gråblå ved Aalborg Privatbaner og sorte hos privatbanerne omkring Horsens og hos Gribskovbanen.

De små Q-vognes sidste tid

Ved DSB var vognene de største og bedste lukkede godsvogne, da de blev leveret. Helt frem til omkring 2. Verdenskrig kørte vognene i international trafik, men derefter kun i Danmark, da vognene efterhånden var noget små i forhold til de nye udenlandske vogntyper. Da DSB i 1950’erne fik de nye store godsvogne af litra G, senere Gs, var det tid til at udrangere de små Q-vogne. Alligevel holdt DSB’s sidste "små Q-vogne" sig på skinnerne helt til 1966 - men så var det også slut hos DSB.

Slut var det derimod ikke hos privatbanerne. Der fik vognene lov til at køre nogle få år mere. De fleste "små Q-vogne" ved privatbanerne blev dog udrangeret i 1960’erne, når banerne lukkede. Således forsvandt Q-vognene fra Skive-Vestsalling Jernbane, Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen, Mariager-Fårup-Viborg Jernbane og de nordfynske privatbaner OKMJ, OMB og NFJ, da banerne lukkede i 1966. To år senere lukkede Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane, Horsens-Bryrup-Silkeborg, Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, Ebeltoft-Trustrup Jernbane og Nakskov-Kragenæs Jernbane, og i 1969 forsvandt privatbanerne omkring Ålborg samt Randers-Hadsund Jernbane og Thisted-Fjerritslev Jernbane. Ved de tilbageværende privatbanerne kørte enkelte "små Q-vogne" i det daglige godstog ind til først i 1970’erne, men så var det slut for de navnkundige vogne.

Flere "små Q-vogne" har overlevet ved veteranbanerne, men det er ikke mange, sammenlignet med det store antal, der engang kørte på de danske skinner.

De store Q-vogne

Efter mere end 20 år med den samme størrelse godsvogn, begyndte DSB i 1917 at få leveret en større udgave af Q-vognene. Vogntypen, der populært kaldes "de store Q-vogne" fik hovedlitra QH og QR, og blev bygget de næste ti år frem til 1927. De store Q-vogne fik en akselafstand på 4,5 meter, og et bundfladeareal på 19 kvadratmeter. Lasteevnen var også forøget til 15 tons. Den længere akselafstand betød, at vognene måtte køre 80 km/t, hvor vogne med 3,66 m mellem akslerne kun må køre 60 km/t.

Det blev til 880 vogne litra QH og 700 vogne litra QR. Da de sidste Q-vogne blev leveret til DSB i 1927, havde DSB fået leveret mere end 4.600 Q-vogne i alt siden 1862! På det tidspunkt udgjorde Q-vognene næsten 40 procent af den samlede danske godsvognspark. Ingen anden godsvogntype har eksisteret i så mange eksemplarer i Danmark.

QH-vognene var almindelige Q-vogne uden anden bremse end den vægstangsbremse, som var dengang standard på danske godsvogne. Vægstangsbremsen kunne kun benyttes til at bremse vognen, når den var henstillet på et sidespor. Med tiden fik de fleste QH-vognene trykluftledning, og dermed litra QHL, så de måtte køre uden for Danmark. QR-vognene havde alle oprindeligt højtsiddende bremsehus. Meget hurtigt i løbet af 1920’erne fik de fleste QR også trykluftbremse, så de kunne køre uden for Danmarks grænser. De var dengang DSB’s nyeste og mest moderne lukkede godsvognstype. QR-vogne, der fik trykluftbremse, fik litra QRB.

Store hvide Q-vogne

I 1930’erne blev de 255 QH og 100 QR-vogne, der ikke havde fået trykluftbremse, malet hvide. De hvide vogne var ikke kølevogne, men blev malet såden, for at personalet ikke skulle benytte dem til transport af levende dyr og andet tilsmudsende gods. I de første år af 2. verdenskrig fik disse vogne, der ikke allerede havde trykluftudstyr, monteret trykluftbremse eller trykluftledning. Samtidig fik de fleste vogne igen den normale brune bemaling, som DSB dengang benyttede til godsvogne.

De store Q-vogne med hovedlitra QH og QR var RIV-mærkede, og kørte i international trafik frem midt i 1950’erne - og frem til 1966 i Danmark. Men de sidste år var der kun få store Q-vogne tilbage, for i perioden 1959 til 1963 blev næsten samtlige vogne ombygget til en nye godsvognstype med litra HJ. De QH og QR-vogne, der ikke blev ombygget, blev udrangeret og ophugget frem til 1966, hvor DSB udrangerede de sidste Q-vogne. Derfor er kun bevaret meget få store Q-vogne ved danske veteranjernbaner.

Store Q-vogne ved privatbanerne

Det var kun meget få danske privatbaner, der fik store Q-vogne. Skive-Vestsalling Jernbane fik 10 styk, da banen åbnede i 1924, Lollandsbanen seks styk i 1925 og Mariager-Fårup-Viborg Jernbane fem styk, da banen åbnede i 1927. Thisted-Fjerritslev Jernbane og Randers-Hadsund Jernbane fik tre og fem helt nye vogne under 2. Verdenskrig. Men vognene havde en lidt større akselafstand på fem meter, så de var ikke helt magen til DSB’s store Q-vogne.

Tekst af Martin Wilde. Copyright ©: Martin Wilde & hobby trade.