Fra idé til færdig model

- sådan produceres hobby trade modeltog

Hvad ønsker kunderne sig?
Hvor mange kan der sælges?
Kan det produceres til en rimelig pris?
Kan det produceres i en ordentlig kvalitet?
Skal det eventuelt ske et andet sted end normalt?
Findes modellen allerede på markedet?
Forventes den at komme på markedet fra andre indenfor overskuelig tid?
Og endelig, hvad kan vi godt selv tænke os?

Der er mange spørgsmål at tage stilling, før hobby trade går i gang med at udvikle en ny model. Det er da også en lang og besværlig proces, som skal gennemgås, før det færdige produkt står på hylden hos forhandleren.
Først når alle disse spørgsmål, inklusiv en overvejelse om det pågældende projekt vil kunne løbe økonomisk rundt, er afklaret, bliver der taget en beslutning, om projektet skal realiseres.
Hvis beslutningen er positiv, begynder processen med at samle information om forbilledet for den kommende model. Det er et stort arbejde, hvor blandt andre en række jernbanekyndige entusiaster bliver kontaktet, for at høre, om de vil hjælpe med. Af og til kommer vi ud for, at der ikke eksisterer en hovedtegning af det pågældende forbillede, eller at det ikke er muligt få fat i en hovedtegning. Det er eksempelvis tilfældet med den kommende model af DSB's kølevogn litra IB, som vi derfor må konstruere ud fra ældre og nyere fotos, samt vore egne opmålinger af en bevaret IB-vogn. På dette tidspunkt fastlægger vi også, hvilke numre, vi vil producere. Ved ældre modeller er det ofte lidt af et puslespil, idet det afhænger af, om der kan skaffes billeddokumentation for, hvordan den enkelte vogn eller lokomotiv så ud. Vogne og lokomotiver hos både Statsbanerne og privatbanerne fik efterhånden hver sit specielle udseende, efter besøg på værkstedet.

Når tegningsmaterialet og fotos er på plads, går vores konstruktør i gang med at tegne de tekniske tegninger, som fabrikken i Kina senere skal lave støbeforme efter. Konstruktøren tegner de enkelte dele ved hjælp af et avanceret CAD-program. Det er også konstruktørens arbejde at finde tekniske løsninger, så der eksempelvis kan findes plads til kortkoblingskinematiken i vognbunden — og det kan godt være et problem ved åbne godsvogne eller ved meget korte vogne, med kort afstand mellem pufferplanke og hjulophæng — eller at konstruere lokomotivmodellers kraftoverføring, så lydfri som muligt, da en snerrende lyd fra en kardanaksel eller et snekkedrev vil ødelægge oplevelsen af et kørende lokomotiv, når det er udstyret med lyddekoder og højttalere.

Løbende, mens konstruktøren udarbejder tegningerne, bliver disse kontrolleret af en lille følgegruppe af jernbaneentusiaster med et godt kendskab til forbilledet. Følgegruppens opgave er at påpege fejl og mangler, at komme med oplæg til, hvad der eventuelt kan gøres bedre, samt hvordan det kan gøres bedre. Det sker ud fra devisen, at flere par øjne ser mere og bedre end et par.
Alligevel kan det være nødvendigt at gå på kompromis med en eller anden detalje — som regel af tekniske årsager. Andre gange fordi det vil blive for dyrt at ændre formen eller lave en ny form, blot for at kunne producere en speciel variant af den pågældende model.

Når tegningerne er endeligt godkendt, bliver de sendt til fabrikken Modern Gala, der ligger i det sydlige Kina, ikke langt fra Hong Kong. Forinden er det aftalt med fabrikken, hvornår den har tid til at producere varer for hobby trade, idet Modern Gala også producerer modeltog til andre europæiske aftagere. På fabrikken går de dygtige værktøjsmagere i gang med at fremstille de støbeforme, som modellen skal støbes i. I den forbindelse skal der tages hensyn til, hvilket materiale der skal benyttes, idet visse plasttyper krymper i størrelse efter støbning. Ved lokomotiver støbes den bærende chassisdel normalt i zink, for at give lokomotivmodellen tilstrækkeligt tyngde, så den kan stå fast på modelskinnerne, når den skal trække af sted med vognene hjemme på dit anlæg.
Når støbeformene, også til de mange løsdele, der senere skal monteres manuelt, er færdige, er det endelig blevet tid til at lave den første prøvestøbning. Når den er færdig, bliver den straks sendt til Danmark, så følgegruppen kan fælde en dom: Er modellen i orden, eller skal den rettes yderligere til, før der laves en ny prøvestøbning.

På det tidspunkt er der ofte gået næsten et år, fra den endelige beslutning om at producere den pågældende model blev taget. Selv om vi gerne vil gøre det hurtigere, er vores erfaring, at ting tager tid, og som regel også længere tid end beregnet. Det gælder normalt også for de efterfølgende faser i produktionen. Som regel viser det sig, at den første prøvestøbning har en del fejl, som skal rettes. Når fejlene er rettet til på fabrikken i Kina, er det tid til anden prøvestøbning, som også bliver sendt til Danmark, og så samles følgegruppen atter, for at fælde sin dom. Der skal måske samles yderligere dokumentation, for at få afklaret de sidste detaljer, eller der skal findes en løsning på et teknisk problem, som ikke var forudset i konstruktionsfasen, og derfor kan der godt gå op til en måned eller mere, mellem de enkelte prøvestøbninger på fabrikken i Kina. Endelig går der hver gang også nogle dage, med at få transporteret prøvestøbningerne frem og tilbage, selv om det sker med kurérpost. Der er trods alt stor afstand mellem Danmark og Kina.

Hvis prøvestøbningen er i orden, går der besked til fabrikken om at starte produktionen. Hvis ikke, må der en eller flere ekstra prøvestøbninger til, før serieproduktionen kan starte. Da produktionen af de store Q-vogne skulle i gang, var det således nødvendigt med fire prøvestøbninger, før følgegruppen var tilfreds, og produktionen kunne startes.
Sideløbende med at de sidste detaljer på den nye model fastlægges, er det tid til at overveje, hvordan den skal emballeres, og hvordan æsken, som modellen leveres i, skal se ud.

Æskerne skal fabrikeres og trykkes med de rigtige katalognumre, så de ligger klar, når serieproduktionen går i gang.
Når først serieproduktionen kører, kan fabrikken i Kina producere omkring 500 modeller om dagen. Vognene bliver både støbt, malet, samlet og monteret med løsdele, får påtrykt litreringer samt bliver afprøvet og pakket i æsker, inden de forlader fabrikken, for at blive sendt med luftpost til Danmark. Når modellerne er ankommet til Danmark, går der nogle dage med at pakke alle modellerne om på ny, så hver forretning får det antal, der er bestilt, samt udskrive fakturaer og ordne andet papirarbejde, inden modellerne endelig kan udleveres til forhandlerne — og sælges videre til de utålmodige kunder.

Tekst: Martin Wilde. Foto: Karsten Pedersen Copyright ©: Martin Wilde & hobby trade.